En række smukke søjler spredt over det indiske subkontinent blev bygget af kong Ashoka, en fortaler for buddhismen, under hans regeringstid i det 3. århundrede f.Kr.
King (Konge) Ashoka, tredje kejser af det første indiske imperium Mauryan-dynasti, rejste en række søjler under sin regeringstid i det 3. århundrede f.Kr., som nu er geografisk spredt ud over det indiske subkontinent (den region, som Mauryan-imperiet var). Disse søjler er nu berømt kendt som 'Ashokas søjler'. 20 ensomme søjler af de originale utallige søjler etableret af Ashoka har bestået i den nuværende tid, mens andre er i ruiner. Den første søjle blev afsløret i det 16. århundrede. Højden af disse søjler er omkring 40-50 fod, og de var meget tunge og vejede hele 50 tons hver.
Det blev antaget af historikere, at Ashoka (en hindu af fødsel) var konverteret til Buddhisme. Han adopterede Lord Buddhas lære kendt som de fire ædle sandheder eller loven (dharma): a. livet er en lidelse (lidelse er genfødsel) b. hovedårsagen til lidelse er begær c. begærets årsag skal overvindes d. når lysten er overvundet, er der ingen lidelse. Hver søjle blev rejst eller indskrevet med proklamationer (edikter) af Ashoka, som var rettet til nonner og munke, der blev set som buddhistiske budskaber. Han støttede buddhismens rækkevidde og spredning og inspirerede buddhistiske udøvere til at følge en medfølende buddhistisk praksis, og dette fortsatte selv efter hans død. Disse edikter oprindeligt i et manuskript kaldet Brahmi blev oversat og forstået så sent som i 1830'erne.
Skønheden ved disse søjler ligger i at forstå deres detaljerede fysiske design, som er baseret på den centrale buddhistiske filosofi og tro, og Ashoka menes at være den førende protektor for den buddhistiske kunst. Skaftet på hver søjle var lavet af et enkelt stykke sten, og disse sten blev skåret og slæbt af arbejdere fra stenbrud i byerne Mathura og Chunar, der ligger i den nordlige del af Ashokas imperium (nutidens Uttar Pradesh delstat i Indien).
Hver søjle er toppet med en omvendt lotusblomst, et universelt symbol for buddhisme, der angiver dens skønhed og modstandskraft. Denne blomst rejser sig fra mudret vand for at blomstre smukt uden nogen synlige fejl at se på overfladen. Dette er en analogi til et menneskes liv, hvor man står over for udfordringer, strabadser, op- og nedture, men stadig fortsætter med at vise vedholdenhed for at opnå en vej til åndelig oplysning. Søjlerne toppes derefter af forskellige dyreskulpturer. Den omvendte blomst og dyreskulpturen udgør den øverste del af søjlen kaldes hovedstaden. Dyreskulpturerne er af enten en løve eller en tyr i stående eller siddende stilling i en buet (afrundet) struktur efter at være blevet skåret smukt af håndværkere fra en enkelt sten.
En af disse søjler, de fire løver i Sarnath – Løvehovedstaden i Ashoka, er blevet tilpasset som Indiens statsemblem. Denne søjle har en omvendt lotusblomst som platform med fire løveskulpturer, der sidder med ryggen til hinanden og vender ud i de fire retninger. De fire løver symboliserer kong Ashokas styre og imperium over fire retninger eller mere passende fire tilstødende territorier. Løverne betyder overherredømme, selvsikkerhed, mod og stolthed. Lige over blomsten er der andre illustrationer, herunder en elefant, en tyr, en løve og en galoperende hest, som er adskilt af en eger vognhjul med 24 eger også kaldet lovens hjul ('Dharma chakra').
Dette emblem, en perfekt ode til den glorværdige konge Ashoka, har en fremtrædende plads på al indisk valuta, officielle breve, pas osv. Under emblemet er mottoet indskrevet i Devanagari-skriftet: 'Satyameva Jayate' (“Sandheden alene triumferer”) citeret fra en gamle hellige hinduistiske hellige bøger (Vedas).
Disse søjler blev bygget ved enten buddhistiske klostre eller andre vigtige steder og steder, der var forbundet med Buddhas liv. Også ved vigtige buddhistiske pilgrimsrejser – Bodh Gaya (Bihar, Indien), stedet for Buddhas oplysning og Sarnath, stedet for Buddhas første prædiken, hvor Mahastupa – Sanchis store stupa – er placeret. Stupa er en begravelsesbakketop for en æret person. Da Buddha døde, blev hans aske delt og begravet i så mange stupaer, som nu er vigtige pilgrimsrejsesteder for buddhistiske tilhængere. Søjlerne markerede geografisk kong Ashokas rige og var strakt over det nordlige Indien og sydpå til under det centrale Deccan-plateau og i regioner, der nu er kendt som Nepal, Bangladesh, Pakistan og Afghanistan. Søjlerne med edikter var strategisk placeret langs vigtige ruter og destinationer, hvor det største antal mennesker ville læse dem.
Det er meget interessant at forstå, hvorfor Ashoka kunne have valgt søjlerne, som var en allerede etableret form for indisk kunst, som sit kommunikationsmiddel for sine buddhistiske budskaber. Søjlerne symboliserer 'axis mundi' eller den akse, som verden drejer sig om i mange trosretninger – især buddhisme og hinduisme. Inskriptionerne viser Ashokas ønske om at sprede buddhismens budskab vidt og bredt i dette rige.
Disse edikter ses af forskere i dag som mere enkle end filosofiske, hvilket indikerer, at Ashoka selv var en simpel person og også kan være naive i at forstå de fire ædle sandheders dybere kompleksitet. Hans eneste ønske var at kunne nå ud til og informere folk om den reformerede vej, han har valgt, og på den måde opmuntre andre til også at leve et ærligt og moralsk liv. Disse søjler og edikterne, strategisk placeret og spreder budskabet om den 'buddhistiske vilje', repræsenterer det første bevis på den buddhistiske tro og skildrer kong Ashokas rolle som en retskaffen administrator og en ydmyg og åbensindet leder.
***
"The Pragtfulde søjler af Ashoka” Serie-II
Det hellige sted Rampurva i Champaran: Hvad vi ved indtil videre
